Førtidspensionister er er dovne...

Når du spørger om det er fordi jeg er doven jeg er førtidspensionist, så prøv at overveje følgende:
-når du møder nye mennesker, så lyder spørgsmålet : hvad laver du så? Du svarer: jeg er lærer/mekaniker/læge/skorstensfejer/whatever. Det er din identitet udadtil. Folk ved hvad det er og at du bidrager til samfundet.
En psykisk syg førtidspensionist kan enten præsentere sig som førtidspensionist, glide af på spørgsmålet eller lyve.
Fortæller du sandheden er det oplagte svar : hvorfor? Og hvor er det synd for dig... I festligt lag og overfor nye mennesker er det ikke opløftende at fortælle at man sommetider ser og hører ting der ikke er der/ligger i dyb depression til daglig/tror man kan overtage verdensherredømmet eller hvad man end nu fejler.Og medlidenheden er lige så slem.

Forestil dig endvidere at stå op hver dag og vide at over 30procent af befolkningen ikke ønsker at arbejde sammen med dig. Og at en stor del af befolkningen synes du nasser, bidrager for lidt og bare burde tage dig sammen. Og at selv fra øverste top af samfundet mødes du med mistillid.

Med i ligningen skal også at man skal vedligeholde en løgn overfor dine nærmeste, sagsbehandlere, arbejdspladser og så videre. Kun for at få en indkomst som reguleres efter din partners indtægt og ikke kan ikke kan forhandles. Ovenstående er altså hvis vi forudsætter at jeg bare er doven...

Forestil dig kort sagt en hverdag med manglende identitetsfølelse, mistro, løgn, afhængighed af andre...
Tror du helt ærligt, at jeg, hvis jeg bare var doven ville gide alt det? - nej tak du, så napper jeg hellere et fuldtidsjob, det kan jeg i det mindste holde fri fra!

Tankemylder.dk

Mange psykisk syge lider af tankemylder, mig selv inklusiv. Jeg forsøger jævnligt at forklare, hvad det er, men har man ikke selv prøvet det kan det være svært at forstå. Især kan det være svært at forstå, hvor frustrerende det kan være. Dem anden dag var det ekstra slemt for mig og idag har også været træls...
Jeg har tænkt meget over hvordan jeg kan beskrive det og er kommet frem til følgende :
Når jeg har tankemylder, så har jeg tusinde tanker på én gang, som jeg sjældent får tænkt færdig, f.eks.
Min fod gør ondt ... jeg kunne godt spise... det kunne være rart at få sat en dej over til brød...jeg skal huske at ringe til...hvor er mon min taske...musikken er godt nok høj...hov, jeg glemte...hvis nu man gør sådan så...ad, det føles grimt det her...hvorfor trækker han vejret så højt...gad vide hvor kattene er...er det tirsdag i morgen...her lugter spøjst...det stak jeg lige huske...hvor er min...hvornår var det nu...hvad mon hun mente med...dét er en god sang...lad nu være med at snakke hele tiden...

Og så videre og så videre...
Tit og ofte giver dét mig besvær med at koncentrere mig om, hvad jeg laver og jeg bliver dybt frustreret, hvilket blot forværrer det så jeg taber tråden...

Hvilket også skete nu...
Jeg fortsætter indlægget en anden dag... Hvis jeg husker det.

Published with Blogger-droid v1.7.4

Alkoholiker bliver jeg aldrig...

... Til gengæld er jeg blevet fullblown "polish-alcoholic" - neglelak, that is.
Jeg samler på dem, bruger dem, beundrer min samling, sorterer den og bruger størstedelen af mine penge på dem.
Jeg kan få hjertebanken når jeg ser en ny smuk lak og jeg synes det er kedeligt, når der ikke er en neglelak på vej med posten til mig.
Jeg følger adskillige blogs om neglelak (ja, der er masser som mig derude).
Jeg bruger timevis på at søge på Ebay, søge på swatches og tutorials på nye måder at lægge den på.

For neglelak er ikke bare neglelak, der findes et utal af typer og der kommer flere og flere, jeg nævner i flæng:
-duochrome
-creme
-flagelakker/flakies
-holografiske/holoer
-glimmer
-magnetiske
-perlemor
-krakeleringslakker
-og mange mange flere...

I min omgangskreds bliver der flere og flere som bliver glade for neglelakker og det er en fryd at have kusine Emma på besøg, for hun forstår min passion og ved hvad jeg taler om, når jeg nævner alle de ovenstående lakker... Vi kan snakke i timevis og så meget at hun nogengange er nødt til at blive en dag ekstra, fordi vi ikke lige har snakket færdig... Og så er det lige meget at hun er halvt så gammel som mig ;).


Folk spørger jævnligt, hvad jeg dog ser i alt den neglelak og det skal jeg gerne forklare:
Jeg elsker farver og smukke ting, elsker at være kreativ og hvor jeg er for tyk til at købe tøj i almindelige butikker, så skeler neglelakkerne ikke til min størrelse - jeg kan altid passe dem.
Nogle maler malerier - jeg maler negle. Og føler mig aldeles nøgen uden neglelak...

Og med det sagt, så er jeg den der er smuttet, skal lige have lagt dagens høst på neglene, så kan I hygge med lidt billedespam imens...


Seneste køb:

OPI I lily love you lagt over Zoya Dharma




Zoya Neeka - den kunne meget vel blive næste køb



Zoya Elke - hvor sejt er det ikke lige at have en neglelak med sit eget navn?





Kleancolor chunky holocollection - har jeg lige bestilt sammen med en veninde - glæææææder mig til de kommer <3





Alle billeder er fundet på nettet - er det dit og ønsker du ikke at det er her, så skriv til mig så sletter jeg det omgående/ all pictures are found on the internet, is it yours and do you not want it to be here, please write me and I will remove it immediately

Verdens smukkeste kat og verdens sødeste sumokat

Det er hende her, Prinsesse Mizz.

Hendes fulde navn er Mizz Manchester United Ryan Giggs #11 Spanner Jensen.
Ja, man fornemmer vel en smule indflydelse fra en vis herre...
Mizz er taget for tidligt fra sin mor og lider derfor af seperationsangst og er ikke helt renlig. Men det lever vi med, for når hun putter sig helt ind til een af os og tager ovenstående ansigtsudtryk på, så er vi helt solgt.

Vi har også en sumokat, hun er i ret god foderstand og vi kan ikke rigtig gøre noget ved det, de for allerede slankefoder og i en mindre mængde end hvad der svarer til deres vægt...
Hendes yndlingsbeskæftigelse er at sove på akvariet. Vi satser på at hun ikke bliver større, for jeg er ikke sikker på, at det kan holde til meget mere vægt.

Jeg ønsker mig...

...Sådan een her




Og nej, jeg er ikke for gammel til at den skal være lyserød. Det SKAL den være. Basta *stamper i gulvet*.
Og min fantastiske kæreste kan godt se det rimelige i at jeg skal have sådan een - også selvom den koster spidsen af en jetjager og at man kan få en billigere røremaskine som kan det samme.
... Men det er lige netop denne her jeg ønsker mig!

Jeg bager rigtig meget brød og har en bagemaskine, som jeg er meget glad for. Jeg er udstyret med et par håndled, som er meget lidt glade for at ælte dej, så jeg bruger altid bagemaskinen. Dens kapacitet er desværre bare begrænset til 800gr mel.

Så nu er vi i gang med at spare op til den lyserøde drøm... For min kæreste (fik jeg nævnt at han er ret fantastisk? ;) ) er nemlig helt indforstået med at vi sparer op til 30års fødselsdagsgaver i fællesskab og jeg får en stor gave og han en lille... Bare fordi det er vigtigt for ham at jeg er glad.


Og altså, man sparer jo meget på at bage brød selv, ik ?

Og nej, matematik er ikke min stærke side, så jeg tør ikke engang regne på, hvor meget brød jeg skal bage førend maskinen er tjent ind...


Anyways, hvis nogen har 3800kr i overs, så kan jeg godt hjælpe med at bruge dem;)

Mød Optimus Prime

Vi har fået en ny tilføjelse til husstanden : en robotstøvsuger!
Jeg overvejer en lille bitte smule at gifte mig med ham- ja, ham! For hr. Jensen har nemlig døbt den Optimus Prime og det kan jo kun være en mand. Hvilket (knapt så stuerent) navn jeg foreslog skal vi ikke komme ind på, kæresten nedstemte det med det samme, den sippe.
Hvorom alting er så er det de bedste penge vi har givet ud længe- i hvert fald på den slags. Oh, hvilken fryd det er at stå op til pæne gulve, hvor der ingen nullermænd i kæmpeformat er. Seriøst, vi var sommetider bange for at de ville spise kattene!

Published with Blogger-droid v1.6.9

Det' forår!

For hæwlede¨, hvor er det forår! Fuglene synger, solen skinner og vi griller i vildskab.
Jeg smider ud og rydder op og om-organiserer til den helt store guldmedalje.
Jeg har en fantastisk kæreste, som jeg tager til London med om 11 !!! (ja-jeg tæller!) dage.

Livet er fantastisk <3



Nårh ja, så har vi da for øvrigt også ænder i haven - de bor i kompostbunken, hvor vores pindsvinefamilie boede sidste år. Totalt hyggeligt :D

Endnu een...

Nu har en af mine faste bloggere en rigtig lækker give-away, med en masse fine lakker.
Bloggen hedder www.rijah.dk og er en af de første neglelakblogge jeg begyndte at læse. Rijah er dansk og skriver på dansk og de fleste af de lakker hun anmelder kan man få fat i fra Danmark - I like :D.
Faktisk har jeg hendes blog i en blogfeeder, som leverer opdateringer direkte i min mailinbox... Og faktisk også på min telefon... Man skulle jo nødig gå glip af noget... Hehe...


Jeps - jeg er en nørd!

-Og med det sagt, så vil jeg gå hen at male striber i forårsfarver på mine negle...

Give aways... Ja tak:D

De vågne læser har nok spottet at jeg godt kan lide neglelak. Mange neglelakker, helst. Faktisk kan jeg blive helt frustreret, når jeg skal vælge, hvilken lak jeg vil have på, fordi jeg har så mange lakker at vælge imellem.
Den interesse har ledt på ind i en spændende spændende blogverden - en virtuel verden for neglelakentusiaster, som mig selv. Her testes og anmeldes lakker fra hele verden og jeg kan dermed holde mig opdateret på, hvad der sker i neglelakverdenen - jeg aner INTET om politik, sladder og den slags i den virkelige verden, men jeg er ret velbevandret i neglelakkens... Prioritering, my ass!

Nå, men i denne fagre verden er jeg stødt på fænomenet 'Give away', som betyder 'Giv-væk'. Det går ud på at bloggeren udlover en præmie, som h*n trækker lod om på et tidspunkt og så man kan fortjene lodder til, f.eks. ved at blogge om 'give-awayen' som jeg har gjort her. Præmien har vedkommende enten selv finansieret eller fået som sponsorgave.

Og altså, ih hvor jeg synes det er hyggeligt. Tit har folk jo selv betalt for deres præmier og belønner dermed deres læsere, bare fordi... Og det synes jeg er lidt sødt... Altså, jeg ved godt det giver bloggeren omtale, men det er jo ikke noget de bliver rige af...

Havde jeg flere læsere (det kræver jo, at jeg rent faktisk skriver jævnligt, så det bliver ikke lige foreløbig) så ville jeg klart også have en give-away... Altså lige bortset fra at jeg ikke nænner at skille mig af med nogle af mine ting - overhovedet...

Ih altså...


Nedenstående link leder hen til en rigtig fin 'give-away' hvor man bla. kan vinde en rigtig lækker Deborah Lippman-lak. Ikke så fin som 'Happy Birthday-lakken', men rigtig fin alligevel.

A poslished lifes 'give-away'



PS: Tjek lige layoutet på bloggen jeg linker til - fårk, det er nogle lækre billeder!






Her er en anden rigtig lækker 'give-away' - klik på billedet for at komme ind på den.

Jeg kan godt li' karse

I denne uge har vi været i banken at snakke økonomi - logisk nok. Og det var ikke just positivt og vi er ret langt fra de ting som vi drømte om - bankrådgiveren og jeg er åbenbart gået forkert af hinanden.
Så nu er vi sat yderligere tilbage i alle fremtidsplanerne, stort set.
Det betyder at vi har skulle tænke anderledes og vi er nu kommet frem til at kæresten gerne vil læse til pædagog. Det er ikke noget nyt, men det er ret nyt at det evt. kan blive aktuelt nu. Men så dukker der alle mulige spørgsmål op:
-Hvor skal han læse?
-Skal det være ordinær eller merit? (nogen der lige har 50.000kr de vil af med? - det koster merituddannelsen nemlig)
-Hvornår skal det være osv.

Og så kommer vi til kapitlet med ansøgning og KOT - nøj, hvor er det bare ikke nemt at finde ud af. Kæresten er på arbejde og jeg er hjemme, så derfor er det mig som forsøger at hitte rede i, hvad han skal sende hvorhen, hvordan økonomien skal hænge sammen og alt den slags kedelige ting. Og det er fint nok, så føler jeg da at jeg bidrager med noget - det er SÅ frustrerende ikke at kunne bidrage mere økonomisk - kommunen er næppe villige til at give mig lønforhøjelse :(. Så jeg må bidrage med det lidt jeg kan.

Status er at vi ikke har styr på en s... (jeg forsøger at vænne mig af med at bande - det går ikke så godt...). Til gengæld har vi heller ikke ret meget tid til at få det. Gah!

Nu tænker I sikkert - hvad har alt ovenstående at gøre med overskriften og det svarer jeg gerne på:
Mange psykisk syge lider af tankemylder (navnet beskriver meget godt, hvad det er) og det gælder også mig. Så pt. er mit hoved godt fyldt op af ting:
-Overvejelser om økonomi, boligsituation og den slags
-Tanker om hvordan mine piletræer skal se ud og hvor de skal være
-Overvejelser om om jeg skal bage boller manuelt eller lave dejen på bagemaskinen
-Opsummering af Gossip Girl

og endelig, et stort spørgsmål -

Hvorfor har jeg glemt, hvor godt karse smager?







PS Ja, det blev vist noget værre rod jeg fik skrevet... Det er altså ikke nemt, når tankerne bliver til om karsen i Gossip Girl mon er su-berettiget, eller om den slags ting ikke hænger på piletræerne...

Noget om voksne...

Dem som kender mig rigtig godt, ved at jeg er dødsens angst for at blive 30 - hvilket sker til november. Når man er 30 er man jo voksen (jo, man er så) og når man er voksen forventes man også at handle som en sådan. Samt at der er visse forventninger i samfundet om, hvordan ens liv bør være som voksen, I ved, hele rummelen med børn, job, hus og alt den slags. Og status er at vi overhovedet ikke er der i vores liv - slet ikke. Og måske aldrig kommer det - i hvert fald ikke omkring børnedelen - jeg synes pt. børn er dumme og irriterende. I hvert fald indtil de når op i konfirmationsalderen og rent faktisk bliver fornuftige mennesker. Charlie får rigeligt sit behov for børn opfyldt på arbejde.
Og vi ved slet ikke OM vi nogensinde vil have børn, bla. taget i mente at min sygdom er ret arvelig. Og en snotunge (for det ér sådan nogle jo) med humørsvingninger kombineret med en sur kælling med humørsvingninger (det er så mig ;) ), det er en sprængfarlig cocktail og måske mere end jeg vil byde nogen, i særdeleshed Charlie. På et eller andet tidspunkt må hans, tilsyneladende, uendelige tålmodighed altså finde en grænse.
Hvorom alting er, så har vi en aftale med banken på mandag, hvor vi skal diskutere vores økonomiske fremtid og dermed huskøb, uddannelse og den slags.
Især uddannelse, for Charlie vil gerne læse videre til pædagog (lønkontoret anerkender ikke, at man er den fødte pædagog (hvilket han jo er) (læg lige mærke til den frække finesse med parantesen i parantesen - kan I følge med? ) - de vil have papir på det, for at udbetale den rette løn).
Nå, men vi skal jo altså i banken, for at diskutere vores muligheder og det er godt nok voksent - jeg er ved at dø af skræk, for der er godt nok mange ting, som skal tages i betragtning og overvejes og budgetter, der skal laves. Så det gør - laver budgetter, altså. I hobetal. Èt endda så stort og datatungt at min computer gik ned, da jeg forsøgte at kopiere det over på et nyt ark... Nogle vil måske kalde det fanatisk - jeg kalder det grundig... Og meget meget voksent!







- Lige en lille sidehistorie (frit efter den halvhullede hukommelse):
Jeg har en helt fantastisk veninde, som er omtrent lige så bange for at blive voksen som jeg.
Hun er godt i vej, med et job og en sød kæreste og de er begyndt at snakke om at købe hus og har endda været ude at kigge på et. Hun fik til opgave at sende låneansøgning til banken, men hang lidt i bremsen med at få det gjort... Efter et stykke tid siger kæresten til hende: "Jeg synes ikke du skal indsende papirerne, du er jo ikke klar...". Det synes jeg er helt vildt indsigtfuldt og hvor er jeg bare glad for at hun har ham. <3

En smuuuuuuk blog og en lækker give-away

Se lige denne blog og dens fine farver, er den ikke smuk?

http://onkelanne.blogspot.com/2011/01/skal-vi-have-en-lille-give-away.html?showComment=1297361327129#c1322983498320173590

DiablEsse...

Hun-djævel, det må jeg have været i mit forrige liv. I hvert fald, hvis man tror på karma og alt det hejs. For synes godt nok vi har været hårdt ramt de sidste måneder:

-ny mobil gik i stykker tre gange i løbet af 5 måneder. Endte med en refundering og en bedre telefon.

-Opvaskemaskine som lækker - blev dog fikset med en meget grundig rengøring, med vatpinde und alles.

-Sodavand i min computer - kostede et nyt tastatur - som jeg allerede har knækket en knap på.

- En flig knækkede af Charlies tand - hurra for forsikring.

-Mine nye støvler revnede i læderet - fik dem byttet på reklamationsretten.

-Charlies computer begyndte at drille - storebror har dog købt den (med viden om drillerierne) og har nu fikset den.

-Vores fine, fine lampe faldt ned - igen. Forbandede gipslofter. Det er sket før, men denne gang knækkede der en blomst af og da brudefladerne er ca 2mm2, så gør jeg mig ikke de store forhåbninger om, at det kan repareres.

-Endelig kommer der to punktering af bagdækket på min cykel indenfor kort tid. Dette er dog i småtingsafdelingen, men stadig irriterende.



Der må dælme være meget godt til mig i fremtiden... Chokoladebutik, here I come!


BTW: man kan ikke købe sig til lykke - jeg har forsøgt! Det resulterede kun i, at saldoen på min konto allerede viser at det er sidst på måneden... Ups!

Published with Blogger-droid v1.6.6

Long time no see

Nogen rider samme dag som de sadler, andre rider i samme uge, men undlader at sadle, nogle sadler slet ikke og andre har hverken hest eller saddel... Eller nowet... Sikke noget sludder.

Hvorom alting er, så har jeg ikke skrevet længe, men hjerne har været midlertidig ude af drift, om det er skrækken over at blive 29!!!!, malerhjerne af neglelak-dunster eller generel julestress, det anes ikke.
Dog har der været en del af det hele - især julestress! Aldrig, aldrig, aldrig igen skal jeg have så travlt som vi havde i denne jul. I løbet af hele julen havde vi 1 dag hjemme uden planer - og det er mig, som knapt kan kapere 2-3 aftaler på en uge.
Man må også sige stressen trådte ind, med alt hvad dertil hører. Inkl. en nytårsaften som jeg stort set ikke kan huske og som sluttede lidt i 1 for mit vedkommende. Ikke lige hvad jeg havde planlagt.
Men nu er jeg endelig ved at have hvilet ud... Her knapt tre uger efter.