Ønskeliste

torsdag den 28. oktober 2010

Ode til en trofast ven

I dag er en vemodig dag, jeg har nemlig pensioneret min lille lyserøde radio. Displayet er stået af, så den viser de mærkeligste klokkeslet, f.eks. er den jævnligt 66.88 og det giver et vældigt rod, når nu det er det hidtil eneste ur vi har i stuen.
Radiosøgningen er derfor også helt hen i vejret og når nu den lille lyserøde netop ER en radio, så må man indrømme, at det er lidt et minus.
Vi har desuden fået nyt surround, som jeg har et hedt kærlighedsforhold til og som jeg, med skam, må erkende har overtaget pladsen som fast lydkilde.

Så nu er den lille lyserøde radio flyttet i syværelset, hvor jeg håber den nyder sit otium.

Men det er godt nok med blødende hjerte, for nøj hvor jeg elsker den lille ting og jeg er sikker på at den gengælder mine følelser.

Tak for vores skønne venskab, du lille, jeg glæder mig til at tage hul på pensionisttilværelsen med dig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar