Rigtige venner... Dem kan man aldrig få for mange af. Jeg kan desværre ikke prale med at have en kæmpestor vennekreds, men jeg har nogle få rigtig gode venner, som jeg holder meget meget af. Omend jeg ikke er altid lige god til at fortælle dem det. Jeg er ikke den, der bare ringer for at sludre, jeg bryder mig slet ikke ret godt om at tale i telefon (med enkelte undtagelser) og jeg er heller ikke god til at tage hen at besøge folk.
Så meget af min kontakt til mine venner foregår mest i mit hoved, for, guderne skal vide at, jeg tænker meget på dem - det er jo, i sagens natur, en ret ensidig kommunikationsform, så jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at sige til dem, at jeg elsker dem. Det betyder meget at de holder ved, til trods for min ret besynderlige og u-indragende (findes det ord mon?) facon.
Idag har jeg haft besøg af een af dem, en sød sød pige, som er bosat i Esbjerg. Jeg har ikke snakket med hende længe - vi taler mage måneder og ikke set hende i endnu længere tid.
Hun kom og fik farvet hår, så hun er smuk til at skulle giftes med hendes fantastiske kæreste på søndag. Til trods for at vi ikke har snakket i ca 100år, så var det ligesom at var havde set hinanden igår. - og dét er det som kendetegner rigtig venner - for mig.
Vi har aftalt at skal ned at besøge hende og hendes mænd til januar og jeg glæder mig allerede.
Så LilleSmølf, tak for besøg, kom snart igen - og tag gerne BabySmølf og GammelSmølf med.
PS: LilleSmølfs søn, BabySmølf kunne, i øvrigt sige "kage" før "mor" - der er en knægt, som har prioriteringerne i orden, han er vel sin fars søn... Man får jo ikke Nutella i blodårerne af ingenting, vel?
