Ønskeliste

torsdag den 14. oktober 2010

Jeg tror ikke på noget...

Jeg tror ikke på noget, ikke på Julemanden, ikke på Gud, ikke på spøgelser, ikke på Påskeharen, ikke på NOGET!
Jeg tror ikke på den nymodens spirituelle trends, jeg tror ikke på chakraer, på healing, på den slags hokus-pokus.
Jeg tror på teknologi, på videnskab og det jeg kan føle og se.
Man kan vel kalde mig inkarneret skeptiker...



Alligevel har jeg i dag siddet med en nål i hovedpunden og een i panden. Den ene skulle gøre mig afslappet, den anden styrke min hukommelse og koncentration. Guderne (som jeg ikke tror på jo?) skal vide at jeg har brug for det!



...... Og jeg tror sgu det virker! Jeg blev i hvert fald underligt afslappet med en kærkommen ro og stilhed i hovedet og ingen kværnende tanker. Bare fyldt med positiv energi og virkelyst, glæde og varme.



Kunne godt ske jeg skulle droppe skeptikeren lidt og lukke noget hokus-pokus ind i mit liv...