Nu har en af mine faste bloggere en rigtig lækker give-away, med en masse fine lakker.
Bloggen hedder www.rijah.dk og er en af de første neglelakblogge jeg begyndte at læse. Rijah er dansk og skriver på dansk og de fleste af de lakker hun anmelder kan man få fat i fra Danmark - I like :D.
Faktisk har jeg hendes blog i en blogfeeder, som leverer opdateringer direkte i min mailinbox... Og faktisk også på min telefon... Man skulle jo nødig gå glip af noget... Hehe...
Jeps - jeg er en nørd!
-Og med det sagt, så vil jeg gå hen at male striber i forårsfarver på mine negle...
lørdag den 9. april 2011
lørdag den 2. april 2011
Give aways... Ja tak:D
De vågne læser har nok spottet at jeg godt kan lide neglelak. Mange neglelakker, helst. Faktisk kan jeg blive helt frustreret, når jeg skal vælge, hvilken lak jeg vil have på, fordi jeg har så mange lakker at vælge imellem.
Den interesse har ledt på ind i en spændende spændende blogverden - en virtuel verden for neglelakentusiaster, som mig selv. Her testes og anmeldes lakker fra hele verden og jeg kan dermed holde mig opdateret på, hvad der sker i neglelakverdenen - jeg aner INTET om politik, sladder og den slags i den virkelige verden, men jeg er ret velbevandret i neglelakkens... Prioritering, my ass!
Nå, men i denne fagre verden er jeg stødt på fænomenet 'Give away', som betyder 'Giv-væk'. Det går ud på at bloggeren udlover en præmie, som h*n trækker lod om på et tidspunkt og så man kan fortjene lodder til, f.eks. ved at blogge om 'give-awayen' som jeg har gjort her. Præmien har vedkommende enten selv finansieret eller fået som sponsorgave.
Og altså, ih hvor jeg synes det er hyggeligt. Tit har folk jo selv betalt for deres præmier og belønner dermed deres læsere, bare fordi... Og det synes jeg er lidt sødt... Altså, jeg ved godt det giver bloggeren omtale, men det er jo ikke noget de bliver rige af...
Havde jeg flere læsere (det kræver jo, at jeg rent faktisk skriver jævnligt, så det bliver ikke lige foreløbig) så ville jeg klart også have en give-away... Altså lige bortset fra at jeg ikke nænner at skille mig af med nogle af mine ting - overhovedet...
Ih altså...
Nedenstående link leder hen til en rigtig fin 'give-away' hvor man bla. kan vinde en rigtig lækker Deborah Lippman-lak. Ikke så fin som 'Happy Birthday-lakken', men rigtig fin alligevel.
A poslished lifes 'give-away'
PS: Tjek lige layoutet på bloggen jeg linker til - fårk, det er nogle lækre billeder!
Her er en anden rigtig lækker 'give-away' - klik på billedet for at komme ind på den.
Den interesse har ledt på ind i en spændende spændende blogverden - en virtuel verden for neglelakentusiaster, som mig selv. Her testes og anmeldes lakker fra hele verden og jeg kan dermed holde mig opdateret på, hvad der sker i neglelakverdenen - jeg aner INTET om politik, sladder og den slags i den virkelige verden, men jeg er ret velbevandret i neglelakkens... Prioritering, my ass!
Nå, men i denne fagre verden er jeg stødt på fænomenet 'Give away', som betyder 'Giv-væk'. Det går ud på at bloggeren udlover en præmie, som h*n trækker lod om på et tidspunkt og så man kan fortjene lodder til, f.eks. ved at blogge om 'give-awayen' som jeg har gjort her. Præmien har vedkommende enten selv finansieret eller fået som sponsorgave.
Og altså, ih hvor jeg synes det er hyggeligt. Tit har folk jo selv betalt for deres præmier og belønner dermed deres læsere, bare fordi... Og det synes jeg er lidt sødt... Altså, jeg ved godt det giver bloggeren omtale, men det er jo ikke noget de bliver rige af...
Havde jeg flere læsere (det kræver jo, at jeg rent faktisk skriver jævnligt, så det bliver ikke lige foreløbig) så ville jeg klart også have en give-away... Altså lige bortset fra at jeg ikke nænner at skille mig af med nogle af mine ting - overhovedet...
Ih altså...
Nedenstående link leder hen til en rigtig fin 'give-away' hvor man bla. kan vinde en rigtig lækker Deborah Lippman-lak. Ikke så fin som 'Happy Birthday-lakken', men rigtig fin alligevel.
A poslished lifes 'give-away'
PS: Tjek lige layoutet på bloggen jeg linker til - fårk, det er nogle lækre billeder!
Her er en anden rigtig lækker 'give-away' - klik på billedet for at komme ind på den.
onsdag den 9. marts 2011
Jeg kan godt li' karse
I denne uge har vi været i banken at snakke økonomi - logisk nok. Og det var ikke just positivt og vi er ret langt fra de ting som vi drømte om - bankrådgiveren og jeg er åbenbart gået forkert af hinanden.
Så nu er vi sat yderligere tilbage i alle fremtidsplanerne, stort set.
Det betyder at vi har skulle tænke anderledes og vi er nu kommet frem til at kæresten gerne vil læse til pædagog. Det er ikke noget nyt, men det er ret nyt at det evt. kan blive aktuelt nu. Men så dukker der alle mulige spørgsmål op:
-Hvor skal han læse?
-Skal det være ordinær eller merit? (nogen der lige har 50.000kr de vil af med? - det koster merituddannelsen nemlig)
-Hvornår skal det være osv.
Og så kommer vi til kapitlet med ansøgning og KOT - nøj, hvor er det bare ikke nemt at finde ud af. Kæresten er på arbejde og jeg er hjemme, så derfor er det mig som forsøger at hitte rede i, hvad han skal sende hvorhen, hvordan økonomien skal hænge sammen og alt den slags kedelige ting. Og det er fint nok, så føler jeg da at jeg bidrager med noget - det er SÅ frustrerende ikke at kunne bidrage mere økonomisk - kommunen er næppe villige til at give mig lønforhøjelse :(. Så jeg må bidrage med det lidt jeg kan.
Status er at vi ikke har styr på en s... (jeg forsøger at vænne mig af med at bande - det går ikke så godt...). Til gengæld har vi heller ikke ret meget tid til at få det. Gah!
Nu tænker I sikkert - hvad har alt ovenstående at gøre med overskriften og det svarer jeg gerne på:
Mange psykisk syge lider af tankemylder (navnet beskriver meget godt, hvad det er) og det gælder også mig. Så pt. er mit hoved godt fyldt op af ting:
-Overvejelser om økonomi, boligsituation og den slags
-Tanker om hvordan mine piletræer skal se ud og hvor de skal være
-Overvejelser om om jeg skal bage boller manuelt eller lave dejen på bagemaskinen
-Opsummering af Gossip Girl
og endelig, et stort spørgsmål -
Hvorfor har jeg glemt, hvor godt karse smager?
PS Ja, det blev vist noget værre rod jeg fik skrevet... Det er altså ikke nemt, når tankerne bliver til om karsen i Gossip Girl mon er su-berettiget, eller om den slags ting ikke hænger på piletræerne...
Så nu er vi sat yderligere tilbage i alle fremtidsplanerne, stort set.
Det betyder at vi har skulle tænke anderledes og vi er nu kommet frem til at kæresten gerne vil læse til pædagog. Det er ikke noget nyt, men det er ret nyt at det evt. kan blive aktuelt nu. Men så dukker der alle mulige spørgsmål op:
-Hvor skal han læse?
-Skal det være ordinær eller merit? (nogen der lige har 50.000kr de vil af med? - det koster merituddannelsen nemlig)
-Hvornår skal det være osv.
Og så kommer vi til kapitlet med ansøgning og KOT - nøj, hvor er det bare ikke nemt at finde ud af. Kæresten er på arbejde og jeg er hjemme, så derfor er det mig som forsøger at hitte rede i, hvad han skal sende hvorhen, hvordan økonomien skal hænge sammen og alt den slags kedelige ting. Og det er fint nok, så føler jeg da at jeg bidrager med noget - det er SÅ frustrerende ikke at kunne bidrage mere økonomisk - kommunen er næppe villige til at give mig lønforhøjelse :(. Så jeg må bidrage med det lidt jeg kan.
Status er at vi ikke har styr på en s... (jeg forsøger at vænne mig af med at bande - det går ikke så godt...). Til gengæld har vi heller ikke ret meget tid til at få det. Gah!
Nu tænker I sikkert - hvad har alt ovenstående at gøre med overskriften og det svarer jeg gerne på:
Mange psykisk syge lider af tankemylder (navnet beskriver meget godt, hvad det er) og det gælder også mig. Så pt. er mit hoved godt fyldt op af ting:
-Overvejelser om økonomi, boligsituation og den slags
-Tanker om hvordan mine piletræer skal se ud og hvor de skal være
-Overvejelser om om jeg skal bage boller manuelt eller lave dejen på bagemaskinen
-Opsummering af Gossip Girl
og endelig, et stort spørgsmål -
Hvorfor har jeg glemt, hvor godt karse smager?
PS Ja, det blev vist noget værre rod jeg fik skrevet... Det er altså ikke nemt, når tankerne bliver til om karsen i Gossip Girl mon er su-berettiget, eller om den slags ting ikke hænger på piletræerne...
torsdag den 3. marts 2011
Noget om voksne...
Dem som kender mig rigtig godt, ved at jeg er dødsens angst for at blive 30 - hvilket sker til november. Når man er 30 er man jo voksen (jo, man er så) og når man er voksen forventes man også at handle som en sådan. Samt at der er visse forventninger i samfundet om, hvordan ens liv bør være som voksen, I ved, hele rummelen med børn, job, hus og alt den slags. Og status er at vi overhovedet ikke er der i vores liv - slet ikke. Og måske aldrig kommer det - i hvert fald ikke omkring børnedelen - jeg synes pt. børn er dumme og irriterende. I hvert fald indtil de når op i konfirmationsalderen og rent faktisk bliver fornuftige mennesker. Charlie får rigeligt sit behov for børn opfyldt på arbejde.
Og vi ved slet ikke OM vi nogensinde vil have børn, bla. taget i mente at min sygdom er ret arvelig. Og en snotunge (for det ér sådan nogle jo) med humørsvingninger kombineret med en sur kælling med humørsvingninger (det er så mig ;) ), det er en sprængfarlig cocktail og måske mere end jeg vil byde nogen, i særdeleshed Charlie. På et eller andet tidspunkt må hans, tilsyneladende, uendelige tålmodighed altså finde en grænse.
Hvorom alting er, så har vi en aftale med banken på mandag, hvor vi skal diskutere vores økonomiske fremtid og dermed huskøb, uddannelse og den slags.
Især uddannelse, for Charlie vil gerne læse videre til pædagog (lønkontoret anerkender ikke, at man er den fødte pædagog (hvilket han jo er) (læg lige mærke til den frække finesse med parantesen i parantesen - kan I følge med? ) - de vil have papir på det, for at udbetale den rette løn).
Nå, men vi skal jo altså i banken, for at diskutere vores muligheder og det er godt nok voksent - jeg er ved at dø af skræk, for der er godt nok mange ting, som skal tages i betragtning og overvejes og budgetter, der skal laves. Så det gør - laver budgetter, altså. I hobetal. Èt endda så stort og datatungt at min computer gik ned, da jeg forsøgte at kopiere det over på et nyt ark... Nogle vil måske kalde det fanatisk - jeg kalder det grundig... Og meget meget voksent!
- Lige en lille sidehistorie (frit efter den halvhullede hukommelse):
Jeg har en helt fantastisk veninde, som er omtrent lige så bange for at blive voksen som jeg.
Hun er godt i vej, med et job og en sød kæreste og de er begyndt at snakke om at købe hus og har endda været ude at kigge på et. Hun fik til opgave at sende låneansøgning til banken, men hang lidt i bremsen med at få det gjort... Efter et stykke tid siger kæresten til hende: "Jeg synes ikke du skal indsende papirerne, du er jo ikke klar...". Det synes jeg er helt vildt indsigtfuldt og hvor er jeg bare glad for at hun har ham. <3
Og vi ved slet ikke OM vi nogensinde vil have børn, bla. taget i mente at min sygdom er ret arvelig. Og en snotunge (for det ér sådan nogle jo) med humørsvingninger kombineret med en sur kælling med humørsvingninger (det er så mig ;) ), det er en sprængfarlig cocktail og måske mere end jeg vil byde nogen, i særdeleshed Charlie. På et eller andet tidspunkt må hans, tilsyneladende, uendelige tålmodighed altså finde en grænse.
Hvorom alting er, så har vi en aftale med banken på mandag, hvor vi skal diskutere vores økonomiske fremtid og dermed huskøb, uddannelse og den slags.
Især uddannelse, for Charlie vil gerne læse videre til pædagog (lønkontoret anerkender ikke, at man er den fødte pædagog (hvilket han jo er) (læg lige mærke til den frække finesse med parantesen i parantesen - kan I følge med? ) - de vil have papir på det, for at udbetale den rette løn).
Nå, men vi skal jo altså i banken, for at diskutere vores muligheder og det er godt nok voksent - jeg er ved at dø af skræk, for der er godt nok mange ting, som skal tages i betragtning og overvejes og budgetter, der skal laves. Så det gør - laver budgetter, altså. I hobetal. Èt endda så stort og datatungt at min computer gik ned, da jeg forsøgte at kopiere det over på et nyt ark... Nogle vil måske kalde det fanatisk - jeg kalder det grundig... Og meget meget voksent!
- Lige en lille sidehistorie (frit efter den halvhullede hukommelse):
Jeg har en helt fantastisk veninde, som er omtrent lige så bange for at blive voksen som jeg.
Hun er godt i vej, med et job og en sød kæreste og de er begyndt at snakke om at købe hus og har endda været ude at kigge på et. Hun fik til opgave at sende låneansøgning til banken, men hang lidt i bremsen med at få det gjort... Efter et stykke tid siger kæresten til hende: "Jeg synes ikke du skal indsende papirerne, du er jo ikke klar...". Det synes jeg er helt vildt indsigtfuldt og hvor er jeg bare glad for at hun har ham. <3
torsdag den 10. februar 2011
En smuuuuuuk blog og en lækker give-away
Se lige denne blog og dens fine farver, er den ikke smuk?
http://onkelanne.blogspot.com/2011/01/skal-vi-have-en-lille-give-away.html?showComment=1297361327129#c1322983498320173590
http://onkelanne.blogspot.com/2011/01/skal-vi-have-en-lille-give-away.html?showComment=1297361327129#c1322983498320173590
fredag den 4. februar 2011
DiablEsse...
Hun-djævel, det må jeg have været i mit forrige liv. I hvert fald, hvis man tror på karma og alt det hejs. For synes godt nok vi har været hårdt ramt de sidste måneder:
-ny mobil gik i stykker tre gange i løbet af 5 måneder. Endte med en refundering og en bedre telefon.
-Opvaskemaskine som lækker - blev dog fikset med en meget grundig rengøring, med vatpinde und alles.
-Sodavand i min computer - kostede et nyt tastatur - som jeg allerede har knækket en knap på.
- En flig knækkede af Charlies tand - hurra for forsikring.
-Mine nye støvler revnede i læderet - fik dem byttet på reklamationsretten.
-Charlies computer begyndte at drille - storebror har dog købt den (med viden om drillerierne) og har nu fikset den.
-Vores fine, fine lampe faldt ned - igen. Forbandede gipslofter. Det er sket før, men denne gang knækkede der en blomst af og da brudefladerne er ca 2mm2, så gør jeg mig ikke de store forhåbninger om, at det kan repareres.
-Endelig kommer der to punktering af bagdækket på min cykel indenfor kort tid. Dette er dog i småtingsafdelingen, men stadig irriterende.
Der må dælme være meget godt til mig i fremtiden... Chokoladebutik, here I come!
BTW: man kan ikke købe sig til lykke - jeg har forsøgt! Det resulterede kun i, at saldoen på min konto allerede viser at det er sidst på måneden... Ups!
-ny mobil gik i stykker tre gange i løbet af 5 måneder. Endte med en refundering og en bedre telefon.
-Opvaskemaskine som lækker - blev dog fikset med en meget grundig rengøring, med vatpinde und alles.
-Sodavand i min computer - kostede et nyt tastatur - som jeg allerede har knækket en knap på.
- En flig knækkede af Charlies tand - hurra for forsikring.
-Mine nye støvler revnede i læderet - fik dem byttet på reklamationsretten.
-Charlies computer begyndte at drille - storebror har dog købt den (med viden om drillerierne) og har nu fikset den.
-Vores fine, fine lampe faldt ned - igen. Forbandede gipslofter. Det er sket før, men denne gang knækkede der en blomst af og da brudefladerne er ca 2mm2, så gør jeg mig ikke de store forhåbninger om, at det kan repareres.
-Endelig kommer der to punktering af bagdækket på min cykel indenfor kort tid. Dette er dog i småtingsafdelingen, men stadig irriterende.
Der må dælme være meget godt til mig i fremtiden... Chokoladebutik, here I come!
BTW: man kan ikke købe sig til lykke - jeg har forsøgt! Det resulterede kun i, at saldoen på min konto allerede viser at det er sidst på måneden... Ups!
søndag den 30. januar 2011
Abonner på:
Opslag (Atom)