Ønskeliste

fredag den 26. november 2010

Neglelak


Jeg kan godt li' neglelak. Rigtig godt. Så meget at jeg har over 60 af dem og stadig ønsker mig flere. Især hologramlakker. Og cremelakker. Og flagelakker... Og... Og...
Min hylde til dem er faktisk ved at være fuld, så kæresten mener jeg er nødt til at have en hylde mere - ikke stoppe med at købe dem:)
Posted by Picasa

Kvinder og teknik

Den teknik, den teknik...

Jeg havde åbenbart ikke fået muligheden for at kommentere mine indlæg til herinde, hvilket en god veninde påpegede. Og det var åbenbart ikke så ligetil, så efter assistance via Facebook og Messenger lykkedes det nu.

Såeh, giv et pip, hvis du har noget på hjerte

Sneflokke kommer vrimlende, hen over diger.... øh... dryssende... Hmm

Jeg skræmte livet af Charlie den anden morgen. Han lå i sin sødeste søvn, da jeg vågnede og opdagede at der var faldet sne, faktisk var hele verden (ej, ok, måske ikke hele verden, men så MIN verden) dækket af det fineste hvide lag pulver. Stor var begejstringen (min, forstås) og jeg fik vist nok hvinet en lille smule af glæde. Nok til at Charlie vågnede med et sæt og meddelte at sådan gad han altså ikke vækkes en anden gang *indsæt smiley som ruller med øjnene*.
Anyways, så synes jeg det er ganske fantastisk med sne - det er jo glimmer all over! Og det fanger lyset stråler så det mangedobles = masser af lys til at forebygge vinterdepression.
Faktisk ville det ikke gøre noget, hvis vi får samme slags vinter som sidste år.
Eneste minus er at det er møg bøvlet at komme rundt i. Så jeg frygter lidt at antallet af gæster til vores fødselsdagsfejring i weekenden falder drastisk pga. vejret. Men hvad, så er der mere kage til mig:D

tirsdag den 16. november 2010

Lidt småsentimental er man vel altid...

Som de fleste i min omgangskreds ved, så bruger jeg en del tid på et onlinedebatforum. Her kan vi snakke om alt mellem himmel og jord, fra, hvordan man lærer at gå i stiletter/lave en opbagt sovs/tackler en træls svigermor og meget andet til at finde hjælp til at finde festkjolen på tilbud/gaven til kæresten/en god håndværker samt meget meget mere.

Når jeg fortæller om det og især når jeg fortæller, hvor meget tid jeg bruger der (rigtig meget tid) så forstår folk det som regel ikke helt... De fleste synes nok nærmest at det er en smule kikset.

Men faktum er jo bare, at det er en slags virtuel omgangskreds, som jeg helt selv bestemmer, hvor meget tid/overskud jeg vil bruge på.
Og jeg må da indrømme at jeg har grint meget derinde, glædet mig over andres lykke og grædt over atter andres ulykke, såvel som at jeg selv har spurgt og hjælp og selv givet.

Og lige netop det med at give, er egentligt det som inspirerede mig til denne post - i flere år til jul har der nemlig kørt en tråd om julehjælp, hvor debattører med lidt mere overskud donerer ting, enten penge, julepakker eller hvad de ellers har i overskud til dem som har knapt så meget overskud, på enten den ene eller den anden måde.
Og jeg bliver altså lidt rørt og fælder en enkelt tåre, jeg synes det er SÅ stort når folk hjælper andre, som de måske aldrig har mødt og selvfølgelig også over dem som laver det store arbejde med at indsamle og fordele de forskellige bidrag.

Ifald nogen skulle have lyst til at give et bidrag, så smider jeg da lige et link til tråden - du skal oprette dig som bruger for at kunne poste en besked derinde

Julehjælpen 2010