Ønskeliste

fredag den 24. september 2010

En lækker lille blog...

Camille, som jeg kender fra et andet sted i Internetland har den skønneste blog Hverdagshjem
Ikke nok med at hun er super sød, så er hun fantastisk kreativ med indretningen af sin lejlighed. Derudover så står hun bag tøjmærket Miss Vera Clothing som er rockabillyinspieret tøj og tilbehør - tag og tjek det ud, det er sååå fint.
Man kan nærmest ikke undgå at blive glad af at se på det, allerhelst ville jeg jo se med fingrene, meeeen må beherske mig og bare kaste lidt kærlighed efter billederne...

torsdag den 16. september 2010

En mindre hjerneblødning...

Ja, det er vist hvad jeg fik, da jeg sagde ja til at komme til Tupperwareparty... Det er jo nøjagtigt ligesom med Ikea, en hel masse ting man ikke vidste man ikke kunne leve uden- Tupperware koster bare spidsen af en jetjager. Altså, tingene fra Tupperware er da ganske anvendelige, men, hånden på hjertet, så findes der altså masser af andre lige så gode produkter til en bedre pris. Feks. har de en ovnfast beholder, en Ultra Pro til 1300kr - den kan gå i ovnen og man kan bage brød i den... Dvs. ligesom enhver anden stegeso, f.eks. Römertopf til 169kr i Fakta... Smart smart... Der er også den meget smukke fra Le Creuset, det store hjerte i keramik, det er bare meget pænere og koster under halvdelen af den fra Tupperware... Smart smart... Eller nowet...


- Behøver jeg sige at jeg ikke købte noget? Til gengæld svor jeg at det var det sidste tupperwareparty jeg skulle til!

På den gode side (og den side, som taler for at jeg tager afsted igen) så fik den mest fantastiske kage - islandsk vulkan-kage: kokosbund, chokoladetrøffel og flødeskum *savle savle*




Published with Blogger-droid v1.5.9

onsdag den 15. september 2010

Prik, prik, prik...

Jeg elsker neglelak! Elsker, elsker, elsker. Jeg elsker alle de muligheder der er, for at pynte sine negle med alskens fine farver.
Min samling tæller over 40 lakker og jeg har lige bestilt én mere på Ebay.
Der er mange derude i blogland, som har det ligesom mig og der findes adskillige blogs, som stort set kun handler om neglelak.
Mine favoritter er Polishing the nails og Neglenymferne

Det er førstnævnte jeg har fundet inspiration til dagens negle, mine er med en grå Dependlak (kæresten har pillet mærkaterne af, så kan ikke opgive nummeret på den), en billig fra føtex og Gosh Holographic. Prikkerne er lavet med et dotting tool, som er en pind med en lille rund dut i enden, som kan lave små prikker.

Published with Blogger-droid v1.5.9

mandag den 13. september 2010

Nogen, der har Jacob Hauggaards nummer?

Så vil jeg nemlig gerne have forbindelse til dem, som stod for hans kampagne, da han blev valgt ind i folketinget. For jeg vil gerne have ændret nogle ting i dagens Danmark - allerførst skal vi have gratis tandlæge - også i weekenden.

Jeg har nemlig haft tandpine siden fredag aften og har først været ved tandlæge nu. Meldingen lød på betændelse omkring en visdomstand, som skal opereres ud om en uge. Dette krydret med en heftig pencillinkur og nogle smertestillende. Nårh ja, regningen ryger jo så over 2200kr... Øv...

Så jeg vil stifte mit eget parti, som skal kæmpe for gratis tandlæge og hvad jeg ellers kommer på hen ad vejen...



Nogen, som vil være med?

søndag den 12. september 2010

Plopsa indoor

I Holland ligger der et vandforlystelseland der hedder Plopsa indoor, sikke et fantastisk navn!
Published with Blogger-droid v1.5.9

lørdag den 11. september 2010

Lykken er: at have masser af hjerterum...

Hjerterum, det kan man aldrig få for meget af, for hvor der er hjerterum er der jo, som bekendt, husrum og det er jo aldrig ringe at have. Derfor befinder kæresten og jeg os pt. i Skovby hos min moster og hendes to store, fantastiske piger. Og vupti vupti var huset fuld af mennesker til spisning. Dét er hygge og sådan en aften kan jeg leve længe på... Mon man kan få familiehygge på abonnement?
Published with Blogger-droid v1.5.9

Alt godt kommer til den, der venter...

Og jeg er utålmodighed, så jeg har fået alt lååårtet?

Sådan føles det i hvert fald.

Denne uge har jeg brugt på at være smask forkølet, komplet med ørepine, ondt i halsen, løbenæse og deslige. Og min krop er jo lige lidt sær, så jeg har også haft glæde af ondt i tænderne, leddene og brystvorterne*... Har sgisme aldrig hørt om nogle med forkølede brystvorter før... Og nej, jeg er ikke gravid!... Hvad f.....** ligner det, altså?

Nu er symptomerne aftaget en del, og jeg har nu kun en lidt dum næse og jeg-har-røget-40-røde-Cecil-hver-dag-de-sidste-30-år-hoste. Nårh ja, også så tandpinen fra Helvede. Seriøst, jeg har ondt i hele højre side af hovedet... Gad vide om det er der min bygningsfejl sidder? Det er også altid i højre side min hovedpine sidder, min ondt-i-halsen/øret sidder og altid den side min næse bliver stoppet i.

- Nogen, der vil købe en lettere misfunktionerende højre halvdel af en krop? Den fås billigt og køber du det hele på een gang, så får du 11% storkøbsrabat...

Panodil Zapp, Ipren og Pinex er bare hinandens bedste venner - der er basis for at poppe piller som bolcher - satser på at kunne true tandpinen væk!




På den gode side, så har jeg besøg af min fantastiske kusine - een af dem. Vi har lige set Remember me med Robert Pattinson *hjerter ud over det hele, savle savle og andet teenage-halløj*.
Manden er en hottie og filmen er fantastisk og Emsens reaktion på slutningen var lige i skabet - og datoen må siges at være meget aktuel.

Den kan klart anbefales, især hvis man ikke er til en traditionel Hollywood - happy-go-easy-film.

Om ikke andet, så er det ca to timers koncentreret Rob-kigning... Det kan næsten overdøve tandpinen... Næsten...


*Havde aldrig tror at jeg ville skrive om mine brystvorter online... God I ikke kan se, at jeg rødmer

** Forsøger at lade være med at bande og når man skriver bandeordene med prikker, så tæller de ikke rigtigt som bandeord, vel?

fredag den 10. september 2010

Jeg har fået en lille...

...













Den er lille, den er smuk og den vejer 88gr. Og den kan ALT!!!
Det er denne her:

(Billedet er lånt her: http://blog.phoneslimited.co.uk/2010/02/17/sony-xperia-x10-goes-mini-sony-ericsson-x10-mini-android-phone/ - krænker det ophavsretten sletter jeg det selvfølgelig)



Gæt selv, hvilken farve.:)

Behøver jeg sige, at jeg eeelsker den?



Indrømmet: det er ikke noget iPhone, men hvem gider også det pjat. iPhone har kun qwertytastatur, kører med iTunes (magen til skodprogram skal man da lede længe efter - og nej det har INTET at gøre med at jeg ikke kan finde ud af at bruge det) - og vigtigst af alt: den fås ikke i lyserød...

Hvad sker der, i øvrigt, for Apples brug af store bogstaver inde i navnet? Når man er et stooooort internationalt firma, så kan man åbenbart godt se stort på gængs grammatik? De har garanteret hugget det fra mig, som fandt på det i et anfald af vildelse engang... Var der nogen, som sagde copyright?

PS: Jeg kan endda blogge direkte fra telefonen, dét skal klart udnyttes.